Hos kennel Søglimt prioriterer vi avlen af sunde broholmere meget højt. Vores avlstæver opfylder alle krav og anbefalinger fra DKK og Broholmerselskabet. Vi sikrer, at vores tæver gennemgår hjerteskanning, HD/AD-fotografering, mentalbeskrivelse, eksteriørbedømmelse og udstilling på DKK-arrangementer med anerkendte broholmerdommere. Vi lægger stor vægt på at finde passende avlspartnere til vores tæver, hvilket er afgørende for avlens succes.
Det er vigtigt for os, at vores hvalpekøbere, når de erhverver en broholmer fra Kennel Søglimt, også aktivt bidrager til bevarelsen af broholmeracen og er med til at sikre dens fortsatte eksistens med så sunde hunde som muligt ved at få deres broholmer avlsgodkendt til gavn for racen. Dette er ikke et krav, men det er et dybfølt ønske fra Kennel Søglimt's side. Vi værdsætter alle, der bidrager til at bevare denne skønne race.